Om Vejle Rejser ApS

Vejle Rejser ApS blev grundlagt i 1969, og er i dag Danmarks største privatejede forretningsrejsebureau. Det har altid været Vejle Rejsers målsætning at give kunden en personlig og professionel rådgivning, der skaber værdi i samarbejdet. I september 2007 blev Vejle Rejser kåret til "Danmarks Bedste Forretningsrejsebureau" ved Danish Travel Awards.

Henrik Boysen

Int. salgsdirektør
m: +45 30 239 239
e:

Ole Svendsen

Adm. direktør
Vejle Rejser ApS
m: +45 76 42 99 99
e:

Vejle Rejser

Nu kan Vejle Rejsers kunder lave rejseafregningen på få minutter

 

Vejle Rejser vil hjælpe sine kunder med at organisere rejsen fra start til slut. Derfor har rejsebureauet indgået aftale med Acubiz om distribution af Acubiz EMS (Expense Management System)

Acubiz A/S, en af Europas førende leverandører af webbaserede expense management-systemer, lancerer en ny version af selskabets velkendte expense management-system, Acubiz EMS 4.9, der er udviklet på baggrund af ønsker og feedback fra selskabets nuværende kunder.

Rejseafregning hører til en af de kedeligste og mest tidskrævende opgaver for de fleste forretningsrejsende. Men nu gør Vejle Rejser ApS, der er et af Danmarks førende forretningsrejsebureauer, det lynhurtigt at gennemføre rejseafregningen. Det kan lade sig gøre takket være en ny partneraftale med Acubiz A/S, en af Europas førende leverandører af webbaserede expense management-systemer.

”For Vejle Rejser er det en naturlig del af samarbejdet med vores kunder at fokusere på hvert led i forsyningskæden – fra planlægning og bestilling af rejsen og frem til afregning af rejsen finder sted”, siger Ole Svendsen, Adm. direktør hos Vejle Rejser, og fortsætter: ”Det er vores erfaring, at det er en stor hjælp at automatisere afregningsprocessen ved hjælp af EMS. Derfor har vi valgt at indføre og distribuere systemerne til gavn for vores kunder. Acubiz har stor erfaring, professionelle produkter og vilje til at imødekomme specifikke kundeønsker, og derfor var de det naturlige valg som partner.”

Acubiz er også meget tilfredse med de nye samarbejdsmuligheder:

”Vi oplever i disse år en markant stigning i interessen for at automatisere expense management-området – og glæder os over samarbejdet med Vejle Rejser. De er et af landets førende forretningsrejsebureauer, og er i daglig kontakt med vores primære målgruppe. Derfor er vi overbeviste om, at budskabet om store besparelser gennem automatisering af expense management-området nu når endnu bedre ud til danske virksomheder”, siger Henrik Boysen, Salgsdirektør hos Acubiz.

Acubiz EMS (Expense Management System) er udviklet med fokus på at lette hverdagen for alle medarbejdere, og give store besparelser, gennem automatisering af tunge manuelle processer i forbindelse med blandt andet rejseafregning.

www.vejlerejser.dk

Download pdf fil 

Pressemeddelelse 7/7-2008 

 

 

 

© 2008 Acubiz A/S, Denmark