BankInvest Gruppen indgår samarbejdsaftale med Acubiz om anvendelse af Acubiz EMS
Acubiz A/S, en af Europas førende leverandører af webbaserede expense management systemer, har indledt samarbejde med BankInvest Gruppen, en af nordens førende forvaltere af investeringsforeninger, venturefonde samt større private og institutionelle værdipapirporteføljer, om anvendelse af rejseafregningsløsningen Acubiz EMS.
|
"Et ønske om at optimere de daglige rutiner på expense management området var nøglen for os til at gå i dialog med Acubiz. Fra virksomheder, der allerede anvender Acubiz EMS har vi fået et særdeles positivt indtryk", siger Rikke Rosvall, Koncernøkonomichef hos BankInvest Gruppen, og fortsætter: "Vi ser nu frem til at effektivisere vores hverdag betydeligt også på dette område - og derigennem sikre, at vores medarbejdere kan fokusere yderligere på deres kernekompetencer og bruge mindre tid på de rutineprægede og relativt tunge afregningsprocesser." |
|
"Vi ser frem til samarbejdet og glæder os over også at kunne byde BankInvest velkommen som brugere af Acubiz EMS," tilføjer Lars de Nully, Adm. Direktør hos Acubiz A/S.
|
Pressemeddelelse 7/4-2008
|