Lars de Nully

Adm. direktør
m: +45 30 38 39 50
e:

Ny version af Acubiz EMS

En hurtig genvej til rejseafregninger

 

Acubiz A/S, en af Europas førende leverandører af webbaserede expense management-systemer, lancerer en ny version af selskabets velkendte expense management-system, Acubiz EMS 4.9, der er udviklet på baggrund af ønsker og feedback fra selskabets nuværende kunder.

”Den nye version af Acubiz EMS er en stærk forbedring af vores af webbaserede expense management-systemer, da den utvetydigt tager udgangspunkt i ønsker og feedback fra vores kunder. For selvom vi har stor indsigt i og erfaring med udvikling af EMS-systemer, så er det alligevel kunderne, der har den største praktiske viden om, hvilke funktioner Acubiz EMS skal indeholde for at lette deres travle hverdag,” siger administrerende direktør Lars de Nully, Acubiz A/S.

Den nye version af Acubiz EMS giver således medarbejdere, beslutningstagere og økonomifunktioner i danske og internationale virksomheder et hurtigere overblik over rejseregnskaberne, og de sparer ekstra meget tid. Udover optimeret funktionalitet af integration til leverandører samt mulighed for e-mail-overførsel til virksomhedernes administrative it-systemer, ERP, har kundernes tilbagemeldinger resulteret i en række konkrete forbedringer.

”Et nyt rekvisitionsmodul giver beslutningstagerne et effektivt redskab til at styre rejseomkostningerne, da de blandt andet undgår manuel godkendelse af medarbejdernes rejser. Medarbejderne kan tildeles et rejsebudget, som ikke kan overskrides uden godkendelse,” siger administrerende direktør Lars de Nully, Acubiz A/S.

Sekretærfunktionen er blevet styrket med en større fleksibilitet i indtastningen af rejseudgifterne.


Flere sprog skal give international vækst

Lanceringen af den nye version 4.9 kommer i forlængelse af, at Acubiz har oplevet en stigende efterspørgsel fra internationale kunder i Norden og Europa. Derfor har Acubiz også investeret i udviklingen af sprogmodulet, så det blandt andet indeholder flere sprogmuligheder.

”Vi har store forventninger til den nye version, der blandt andet med sprogmodulet skal gøre Acubiz endnu mere attraktiv på det internationale marked. I den nye version kan medarbejderne selv vælge det sprog, der passer dem bedst. Derudover kan virksomhederne anvende flere forskellige sprog i samme organisation,” siger administrerende direktør Lars de Nully, Acubiz A/S.

Ifølge Lars de Nully er det nye sprogstyringsmodul også særligt interessant for de virksomheder, der har medarbejdere ansat med forskellige sproglige baggrunde.

Nye kunder får naturligvis implementeret Acubiz EMS 4.9, mens alle eksisterende kunder modtager tilbud om opgradering.

 

Download pdf fil

 

Pressemeddelelse 24/6-2008 

 

 




© 2010 Acubiz A/S, Denmark